Isaan i nordøst thailand

Isaan (også kaldet Isan, Isarn eller Esarn) er Thailands nord østlige del og bliver ofte overset fordi der ikke er mange turister, strande og det er den fattigste del af Thailand.

Klik her for at købe billige billetter til Thailand.

Isaan er derimod et multi kulturelt sted, hvor områderne Laos, Cambodia og Thailand mødes og hvor der er en lang og spændende historie. Mange Thailændere man møder i Bangkok kommer dog oprindeligt fra Isaan, og er taget ind til hovedstaden for at prøve lykken og tjene penge.

I Isaan snakkes der både det nationale Thai (især officielt og i skoler), og en lokal Isaan dialekt, som oprinder fra en Lao dialekt. Khmer sproget bruges også, især op mod grænsen til Cambodia. Thailænderne i Isaan snakker altså flere sprog, men det er ikke almindeligt at kunne Engelsk og hvis de kan, så er det ikke meget. 

Maden i Isaan er noget anderledes end hvad man normalt kender som Thai-mad, selvom de forskellige distrikter i Thailand har lånt og byttet fra hinanden når det kommer til mad og drikkelse. Den bedst kendte Isaan ret er nok som tam (også kaldet tam mak hung i Lao og Isaan) – dette er en stærk papaya salat. Papaya salat er også en almindelig ret andre steder i Thailand, men så tilberedes den normalt med tørrede rejer, hvorimod den i Isaan laves med krabbe kød (kaldes puu i Isaan). Andre traditionelle retter er grillet kylling (kai yaang), og en særlig form for klistrede ris ( kaldet khao niaw) og derudover koldt kød, mint og citrus juice salater. Thai mad er jo kendt for at være stærk, især for os vesterlændinge, men Isaan mad er kendt for at være rigtig stærk, det synes selv almindelige Thaier.

Den almidelige drink i Isaan er en speciel blanding af appelsin juice, rom og chili og skal helt sikkert prøves!